Kort beskrivelse af AyurVeda

Hvad er AyurVeda?

'AyurVeda' betyder viden om livet. Ayu = liv. Veda = viden. Men veda er ikke bare en hvilken som helst viden, Det er mere præcist den viden, naturen bruger til at styre livet. Dvs naturens love. Så AyurVeda betyder også hvordan livet styres af naturens love.

Verdens ældste sundhedssystem

AyurVeda regnes for verdens ældste sundhedssystem. Det betyder naturligvis, at der er mange tusind års erfaring med den. Men det betyder desværre også, at der har været god tid til at udvande forståelsen af de ayurvediske kildetekster.

Den oprindelige AyurVeda genoplivet

Maharishi Mahesh Yogi har sammen med Indiens mest respekterede ayurvedalæger genoplivet den oprindelige AyurVeda, som har fået navnet Maharishi AyurVeda på opfordring af Brihaspati Dev Triguna, præsident for den ayurvediske lægeforening 'The All-India Ayurvedic Congress'.

Sundhed og bevidsthedsudvikling

Den ayurvediske betegnelse for sundhed er swastha, som kommer af swa = Selvet og stha = etableret. Så AyurVeda definerer sundhed som det at være etableret i Selvet, som er vores inderste kerne, hvor livsglæden bor. Vi kommer ind til Selvet, når opmærksomheden under Transcendental Meditation bevæger sig mod mere og mere stille planer af bevidstheden og når det stille plan, som transcenderer tanken, hvor tankerne opstår.

Yoga

Den gren af vedaen, som hedder yoga, indeholder netop meditationsteknikker, yogastillinger og åndedrætsøvelser til at nå denne 4. bevidsthedstilstand og gradvist integrere den i de andre bevidsthedstilstande: den vågne tilstand, drømmetilstanden og søvntilstanden. Denne integrerede tilstand i bevidstheden kaldes kosmisk bevidsthed.

Udviking af højere bevidsthedstilstande

Forudsætningen for udviklingen af kosmisk bevidsthed er, at vi løser op for dybt rodfæstet træthed og stress, som hindrer os i at gøre brug af de enorme ressourcer, vi har som mennesker. De ayurvediske metoder til at udvikle sundhed indebærer dybest set den samme udvikling at bevidstheden som yogaen sigter mod. Ayurveda har da også tradition for at gøre brug af yoga og meditation som noget helt centralt for at fremme sundhed og velvære.

Det ayurvediske verdensbillede

I det ayurvediske verdensbillede er sundhed en konsekvens af, at livet er i samklang med naturens love. Sygdom er resultatet af, at naturens love ikke kan udtrykke sig i krop, sind og sanser på den normale uforvrængede måde. Det er ligesom en arkitekttegning. Hvis der er fejl i arkitekttegningen, vil der komme problemer med huset. Den ayurvediske tilgang til sundhed er derfor at skabe balance i de naturlove, som styrer livet.

Vata, pitta og kapha

AyurVeda beskriver naturens love i 3 kategorier, som kaldes vata, pitta og kapha - de 3 doshaer. Vi har alle sammen vata, pitta og kapha, men fordelingen af de 3 er forskellig hos forskellige mennesker. Nogle har mest vata, andre mest pitta og andre igen mest kapha. Det kalder ayurveda vores natur. Det er ikke meningen, at vi bør indrette vores liv efter, hvad vi har mest af og f eks spise efter vores natur. Vi har lige netop den natur vi har mest gavn af, og som kan lære os det, vi har brug for at lære her i livet. Og vi bliver ikke syge af at have en bestemt natur.

Ubalance i vata, pitta og kapha

Det, der gør os syge, er at vata eller pitta eller kapha hober sig op og kommer ud af balance. Ubalance defineres som det, at der er for meget af en eller flere af de 3 doshaer. Og det bør vi gøre noget ved. Hvis vi f eks har vata ubalance dvs for meget vata, så er det en god ide at leve og spise på en måde som dæmper vata

Ayurvedisk profil

Hvordan ved vi, hvilken ubalance, vi har? Det indgår i den ayurvediske profil. Den ayurvediske profil handler ikke om sygdom. Det er en indsigt i de områder, hvor livet ikke fungerer helt optimalt. AyurVedalægen eller sundhedskonsulenten benytter 3 metoder, som tilsammen giver et præcist billede af personens ayurvediske profil: 

1 Man ser på personen og mærker udstrålingen fra personen.

2 Man får informationer om personens helbred, velvære og vaner

3 Man læser pulsen på håndleddet med den såkaldte ayurvediske pulslæsning

Sådan skaber man sundhed

På den baggrund får man så råd om, hvordan man kan forøge sundhed og velvære ved at:

1 sørge for, at fordøjelsen omsætter den mad, vi spiser optimalt

2 forsyne kroppens væv med den optimale næring

3 skabe balance i vata, pitta og kapha

4 hjælpe kroppen med at fjerne affaldsstoffer

5 sikre, at livsglæde dominerer livet

Fordøjelse

En af de letteste ting man kan gøre, som ikke kræver den store viden om AyurVeda, er at sørge for, at fordøjelsen omsætter den mad, vi spiser optimalt.

Generelle råd om fordøjelse

1. Spis i overensstemmelse med din appetit. Spis lidt, hvis du kun er lidt sulten. Spis mere, hvis du er mere sulten. Hold op med at spise, når du ikke længere er sulten.

2. Spis i ro og mag og uden stress og unødig støj. Giv dig tid til at spise. Tyg maden omhyggeligt. Spis siddende, uden TV eller radio og uden avisen eller andet, som trækker opmærksomheden væk fra spisningen. Undgå negative samtaleemner ved bordet. Nyd maden!

3. Undgå at spise mad, som er tungt fordøjelig om aftenen. Det er bedst at undgå ost, kød, yoghurt, mad varmet i olie og fed mad som aftensmad. Spis ikke lige før sengetid. Hvis man føler sig sulten, kan man tage ½ glas varm mælk med lidt kardemomme og ingefær.

4. Frokosten bør være dagens hovedmåltid. Fordøjelsen er stærkest midt på dagen. Derfor bør den største fødemængde indtages her. Fordøjelsen kan også bedst klare de tunge fødeemner midt på dagen. Frokosten bør være velsmagende, varm, veltillavet (dvs. ikke kogt for meget eller for lidt) og frisklavet af årstidens sunde, usprøjtede, økologiske fødeemner.

5. Spis først, når sidste måltid er fordøjet. Undgå at småspise.

6. Sørg for at få lidt af alle 6 slags smag i maden hver dag i dit hovedmåltid. Hvis en eller flere slags smag mangler i maden, føler kroppen sig ikke tilfredsstillet. 

7. Undgå mad og drikkevarer direkte fra køleskabet. Undgå iskolde drikkevarer eller kold mad. Det er bedst at drikke lidt varmt vand til maden.

8. Sid og slap af nogle minutter, efter at du har spist. 'Slå mave', når du har spist.

9. Gåtur efter måltiderne. Gå en lille tur på ca. 10 minutter efter måltiderne.

10. Det er godt at bruge fordøjelsesfremmende krydderier i maden. F.eks. fint snittet frisk ingefær og stødt spidskommen.

11. Honning bør aldrig opvarmes over 40° C. Honning bør ikke benyttes som sødemiddel i varme drikke eller ved madlavningen. Rørsukker er det bedste sødemiddel.

12. Mælk bør indtages for sig selv. Undgå at drikke mælk til hovedmåltiderne, med mindre måltidet består af grød (korn) eller brød eller frugter uden frugtsyre. Indtag ikke mælk sammen med fisk, kød, æg, grøntsager, sure ting (sur frugt, yoghurt m.v.), radise, hvidløg og salt. Brug piskefløde og vand i stedet for mælk i madlavningen. Det er bedst at drikke mælken varm. Lad mælken småsimre et par minutter under omrøring. Tilsæt lidt kanel (eller kardemomme), ingefær og gurkemeje rørt ud i lidt smeltet klaret smør efter kogningen. Tilsæt rørsukker efter smag. Brug kun uhomogeniseret økologisk mælk - bedst med naturligt fedtindhold

Hvad sker der, hvis maden ikke omsættes, som den skal?

AyurVeda beskriver et fænomen, som er ganske ukendt for de fleste: ama. Ama er mad, som ikke er fordøjet færdigt, men som alligevel bliver optaget i kroppen.

Tilstopning af kroppen

Eftersom den ikke er omsat helt, kan kroppen ikke bruge den, og den sætter sig i kroppens mikrokanaler og stopper dem til. Det betyder forringet transport af næring, affaldsstoffer og informationsmolekyler.

Bakterier og svamp

Desuden er den god næring til mikroorganismer, hvilket betyder flere infektionssygdomme.

Samspillet med vata, pitta og kapha

Den binder vata, pitta og kapha steder, hvor de ikke hører hjemme og kan føre til en lang række kroniske sygdomme

Udrensning af ama

Heldigvis er det ikke svært at fjerne ama fra kroppen, men det kan tage tid og metoderne bør tilpasses den enkeltes behov. Helt generelt kan man dog sige, at det under alle omstændigheder er en god ide at være omhyggelig med de generelle råd om fordøjelse .

Amavisha og garvisha

Desværre er der to former for ama, som er noget vanskeligere at have med at gøre. Det er amavisha og garvisha.

Amavisha er ama, som har reageret med vata, pitta, kapha, vævene eller affaldsstoffer og blevet giftig for kroppen.

Garvisha er ama, som har bundet giftstoffer fra miljøet til sig - f eks sprøjtemidler, konserveringsmidler, farvestoffer, tilsætningstoffer og forurening af enhver slags.

Ubehag ved udrensning af amavisha og garvisha

Problemet med disse to er, at de kan skabe ubehag, når de udrenses, hvis det gøres ukyndigt. Så det er nødvendigt at justere udrensningen, så den er acceptabel for kroppen. Man bør sikre sig, at man ved hvad man gør, når det drejer sig om udrensning! Få en konsultation hos en autoriseret Maharishi AyurVeda læge eller sundhedskonsulent.