Guldmælk

Mælk regnes i AyurVeda for en af de mest nærende fødekilder
I vores kultur og vores tid har mælk fået et tvivlsomt ry - og det er der flere gode grunde til. Vi begyndte i 60'erne at homogenisere og pasteurisere mælken. Homogeniseringen for at skabe en mere jævn fordeling af fedtstoffet (fløden) i mælken og pasteuriseringen for at dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Homogeniseringen ser desværre ud til at være for effektiv, således at fedtstofferne deles i så små partikler, at de kan gennemtrænge tarmvæggen uden at være fordøjet. Pasteureseringen opvarmer mælken en kort tid for at dræbe de sygdomsafremkaldende bakterier, hvilket naturligvis er et fromt ønske, men de gode bakterier - mælkesyrebakterierne dør også i denne proces. De mælkesukkerspaltende enzymer - lactasen - bliver desværre også ødelagt, hvilke er et problem for dem, som ikke selv kan opvise tilstrækkelig mange enzymer til at omdanne laktosen. Der er i dag rigtig mange mennesker, som påstår, at de ikke kan tåle mælk, hvilket slet ikke passer med mine erfaringer. Det er sandt, at der er nogle, som ikke kan tåle mælk, men det meget færre, end de der tror det. Hvis man reagerer på mælk er det som regel fordi man indtager det med andre fødemidler.

Der er i Maharishi AyurVeda nogle råd som skal sikre, at mælken omsættes på den rigtige måde og kan være til gavn for den, der drikker den. Denne mælk kan vi passende kalde guldmælk:

Undgå at drikke mælk til måltiderne, med mindre de kun indeholder den søde smag - herunder kornprodukter.

Indtag ikke mælk sammen med fisk, kød, æg, grøntsager, sure ting (sur frugt, yoghurt m.v.), radise, hvidløg og salt. Brug piskefløde og vand i stedet for mælk i madlavningen. I praksis anbefales det at indtage mælk for sig selv som et mellemmåltid.

Kog mælken 3 - 4 minutter under omrøring.Tilsæt 1/2 tsk kanel, 1/4 tsk ingefær og 1/4 tsk gurkemeje rørt ud i lidt smeltet ghee (klaret smør) efter kogningen. Tilsæt rørsukker (helst ayurvedisk rørsukker). Brug kun uhomogeniseret økologisk mælk - bedst biodynamisk gårdmælk. Om aftenen er det bedst at bruge 1 tsk kardemomme i stedet for 1/2 tsk kanel, da kanelen er mere stimulerende end kardemommen.