Marmaterapi

Maharishi Marma Terapi - Helende Berøring

Maharishi Marma Terapi er en ældgammel behandling fra sundhedssystemet Maharishi AyurVeda.

Marma-punkter er de steder på kroppens overflade, som forbinder, styrer og regulerer strømmen af vital energi. De er forbundet med bestemte organer.

Maharishi beskrev Marma-punkter som "kosmiske omstillingsborde". De er forbindelsespunkter mellem bevidsthed og krop. Behandling af disse områder skaber samklang med naturens indre intelligens og forbinder individet med universets intelligens. Marmaterapien får livsenergien til at flyde uhindret, så den tilfører alle dele af kroppen den selvhelbredende kraft, som får svagheder og smerter til at fordampe. Maharishi AyurVeda læge Dr. Ernst Schrott har gennem mange års studier, forskning og klinisk erfaring arbejdet med en meget blid form for Marma terapi, som han kalder Sukshma Marma terapi. 

Suskhma er sanskrit og betyder blid, og i Sukshma Marma Terapi er den primære effekt på bevidstheden og derefter på kroppen og dens organer. Maharishi's grundlæggende syn på sundhed har altid været, at det er bevidstheden der styrer kroppen og ikke omvendt.
Sukshma Marma terapi er en meget blid berøring af disse vigtige punkter på kroppen kombineret med særlige æteriske marmaolieblandinger, som er udviklet specielt til denne behandling.

Behandlingen varer fra 30 minutter til 90 minutter og bringer indre ro, balance, velvære, afslappelse og energi.

Der er mange forskellige marma behandlinger - for hoved, hænder, fødder, ryg, mave, øjne, øre/næse/hals, åndedrætssystemet og for stress.
Ofte føler man allerede efter ganske få minutters behandling en tydelig lettelse af symptomer såsom smerter i f.eks. nakke, skuldre, ryg, hoved eller mave/tarm. Den blide berøring af marmaerne i en afslappet tilstand skaber på en subtil måde en dybtgående og helbredende virkning.